Indholdsfortegnelse
Mormons Bog

"Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige." (9. Trosartikel)

Joseph Smith gården i Nauvoo. Profeten og hans familie levede her fra 1839 til 1843

Profetens tidlige liv

Joseph Smith Junior blev født den 23, december 1805 i Sharon, Vermont, USA, som femte barn af Joseph Smith Senior (1771-1848) og Lucy Mack (1775-1856). Joseph Smith Senior og Lucy Mack fik elleve børn, hvoraf de ni levede længe nok til at blive voksne. Af de overlevende børn var seks af dem drenge og tre af dem piger: Alvin, Alvin, Hyrum, Sophronia, Joseph, Samuel Harrison, William, Katharine, Don Carlos, og Lucy. Da Joseph var omkring ti år gammel tvang fattigdom Smith familien til at flytte, først til New Hampshire i 1811, og senere til Palmyra, New York i 1816.

Joseph Smith Senior og Lucy Mack var ydmyge og stilfærdige mennesker, som tjente til føden ved hårdt landbrugsarbejde. Lucy Mark sagde engang om Joseph Smith Junior, at han var en helt almindelig dreng, som var vant til at arbejde hårdt, som ofte gik i dybe tanker om sin udødelige sjæls velfærd, men ikke var tilbøjelig til megen læsning. Han var specielt interesseret i at finde ud af hvilken af de forskellige kirker i Palmyra-området der var den rigtige.

En tyfusepidemi - Joseph Smith's mod
Mens Joseph levede i Lebanon, New Hampshire i 1811, fik han ligesom mange andre tyfusfeber. Denne epidimi var årsag til at mere end 3000 mennesker døde i New Hampshire området. Feberen forsvandt men Joseph havde fået en alvorlig infektion i knoglemarven. Hans bror, Hyrum, tilbragte uger med at holde Josephs opsvulmede ben, for at lette presset indtil de kunne få fat i en læge. Da den lokale kirurg tilså benet besluttede han, at det skulle amputeres, men det ville Josephs mor ikke gå med til. Istedet blev Joseph tilset af en anden læge, Nathan Smith, som kom fra Dartmouth Medical College. Den nye læge sagde, at han ville forsøge at redde benet med en ny metode. Metoden var dog meget smertefuld da den medførte, at dele af den inficerede knogle skulle fjernes. Joseph Smith som dengang kun var 7 år gammel sagde til sin mor at hun skulle gå ud mens operationen stod på. Lægen kom med et tov for at binde ham, men Joseph sagde han kunne klare operationen uden. Den eneste form for bedøvelse, som fandtes var cognac, som Joseph afslog. Istedet bad han sin far om at holde sig under operationen. Joseph udholdt operationen med stort mod, men han tabte meget blod, og måtte i den første tid efter operationen bruge krykker. Josephs forældre sendte ham for en tid over til en onkel, som levede i Salem Massachussets, i håbet om at den friske havluft ville hjælpe ham med at blive hurtigere rask. Derefter flyttede Smith-familien til Norwich, Vermont, men efter tre år med fejlslagen høst, besluttede de at flytte til Palmyra, New York.

Joseph Smith's familie og religion
Josephs familie var religiøs, men afstod fra at tilslutte sig nogen bestemt kirke. De bekymrede sig meget for deres sjæles velfærd, og læste jævnligt i Bibelen sammen, ligesom de også bad sammen. Dette påvirkede den unge Joseph Smith, som senere fortalte at han ofte kiggede op på stjernerne og grublede over Gud og hans egen frelse. På den tid var der en religiøs vækkelse i deres område, og Joseph kom til mange forskellige møder. Han var specielt interesseret i at finde ud af hvilken af kirkerne i Palmyra-området der havde ret, men da han var en ung uerfaren dreng og de forskellige kirker udlagde det samme skriftsted på forskellig måde, stemtes hans sind til alvorlige betragtninger, og fyldtes med uro. Om denne periode i sit liv forklarede han med sine egne ord:

"I denne alvorlige tid stemtes mit sind til alvorlige betragtninger og fyldtes med stor uro; men selv om mine følelser var dybe og ofte knugende, holdt jeg mig dog på afstand af alle disse partier, selv om jeg gik til deres forskellige møder, så ofte lejligheden tilbød sig. Efter nogen tids forløb begyndte jeg at hælde noget til metodisterne, og jeg følte trant til at forenes med dem; men så stor var striden og uenigheden mellem de forskellige trosretninger, at det var umuligt for en person så ung og med mennesker og ting så ukendt som jeg at danne sig et sikkert begreb om, hvem der havde ret og hvem uret... Medens jeg kæmpede med overordentlige vanskeligheder, som var en følge af striden mellem de forskellige religionspartier læste jeg en dag følgende i Jakobs Brev, 1. kapitel, 5. vers: 'Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelse, og så vil den blive ham givet'. Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig. Det syntes med stor kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes følelser: Jeg overvejede det atter og atter, da jeg bestemt vidste, at dersom noget menneske trængte til visdom fra Gud, var det mig; thi jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og medmindre jeg kunne få mere visdom, end jeg da havde, ville jeg aldrig få det at vide; thi de forskellige sekters religionslærere udlagde det samme skriftsted på så forskellig måde, at alt håb om at afgøre spørgsmålet ved at henvise til Bibelen tilintetgjordes." (Vores Arv, s. 2-3)

For mere information om hvad der skete da Joseph bad en troens bøn til Gud, se Den første åbenbaring.